Late Summer Festival 2019: Åbningskoncert i Helligåndskirken

Mandag 12.8. kl 20.00 – 21.45
Åbningskoncert i Helligåndskirken, Hvide Sande

Når mennesker mødes…
Ved Åbningskoncerten i Helligåndskirken spiller det nye eliteensemble Den Danske Klarinettrio et program, der bevæger sig rundt om et af musikhistoriens mest interessante møder, nemlig mellem Robert Schumann, Clara Schumann og Johannes Brahms. Den Danske Klarinettrio uropfører et værk, der er bestilt til trioen af Late Summer Festival 2019 hos den færøske komponist Sunleif Rasmussen med støtte fra Edition Borup-Jørgensen. Accordeon virtuosen Bjarke Mogensen markerer komponisten Niels Viggo Bentzons 100-års jubilæum med værket “In the Zoo”.

Koncerten optages af DR og sendes på DR P2.

Den Danske Klarinettrio: ‘Tommaso Lonquich, klarinet; Jonathan Slaatto, cello; Martin Qvist Hansen, klaver’ & Bjarke Mogensen, accordeon
Klarinettrioer af Brahms og Robert/Clara Schumann; “In the Zoo” for accordeon solo af Niels Viggo Bentzon; “Three Phrygian Gardens” for klarinettrio af Sunleif Rasmussen (uropførelse).

Be the first to comment

Leave a Reply