DRØMMER DU OGSÅ OM AT BLIVE POLITIBETJENT?

Eller kender du én, der bør søge ind på Politiskolen? Så prik dem lige på skulderen. Næste ansøgningsfrist er nemlig 12. august. Du finder information om adgangskrav, ansøgning og karrieremuligheder på www.politiskolen.dk.

Følg også Politiskolen på Facebook, hvor du kan læse flere historier som Patricks.

EN SPÆD DRENGEDRØM OM AT FANGE SKURKE OG RØVERE 👮‍♂️🚓

Patrick har en farfar, der har været betjent hele sit liv. Og fra han var helt lille legede han med tanken om at skulle ud og køre bil og fange skurke og røvere. Nu går han på første semester af politiets basisuddannelse på Politiskolen i Brøndby.

”I takt med, at jeg blev ældre, virkede det uvirkeligt at søge ind – for jeg var jo ’bare mig’. Da jeg blev færdig med gymnasiet tog jeg et sabbatår og arbejdede som vikar på en folkeskole. Jeg synes, at kontakten med både børn og forældre var super fedt.”

Det ene sabbatår blev til to, og pludselig rundede Patrick 21 og kunne søge ind på Politiskolen. Første gang han fik uniformen på, var en dag, han ikke glemmer.

”På den ene siden tænkte jeg ”Jeg er jo kun 21, er jeg virkelig voksen nok til at bære den her uniform?”, men jeg fløj rundt og var også utroligt glad, for det var jo min drøm. Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg hoppede ud i det. Jeg glæder mig hver dag, og når jeg kommer hjem, glæder jeg mig til at skulle af sted på skolen igen næste morgen.”

Første gang, Patrick var ude og møde borgerne i uniform, var til en færdselskontrol.

”Nu har vi gået og leget figuranter for hinanden inde på skolen, og vi er jo næsten de værste figuranter, man kan finde, så vi er beredte på det værste. Men når man så kommer ud, så er folk jo for det meste bare stille og rolige og imødekommende. Jeg kan huske, at da jeg skulle skrive en bøde til den første person, havde jeg en kollega med, der godt kunne se, at jeg var berørt af det, for jeg ville gerne gøre det rigtigt. Så lagde han lige en hånd på skulderen af mig for at vise, at det kørte helt som det skulle. Det kollegaskab bekræfter mig bare i, at det er det helt rigtige sted, jeg er kommet.”

Be the first to comment

Leave a Reply