HUSK PASSET OG KOM I GOD TID

”Jeg har min kones pas med. Kan jeg ikke bruge det?”, ”Min hund har spist mit pas”, ”Jeg troede ikke, at jeg skulle bruge pas”.

Der er mange ’kreative’ forklaringer på ikke at have pas med i lufthavnen. Fælles for dem alle er, at de ikke får dig igennem paskontrollen. Så husk passet.

Vi opfordrer desuden til, at du kommer i lufthavnen i god tid. I løbet af sommerperioden kommer der nemlig langt flere rejsende end normalt igennem de danske lufthavne, fx er der cirka 110.000 rejsende på en travl sommerdag i Københavns Lufthavn.

Husk, at hvis du rejser ud af EU og Schengen, skal du igennem paskontrollen. Det gælder både, når du rejser ud og hjem. Her bliver du mødt af en grænsekontrollant, der tjekker dit pas, sikrer at du er passets ejer, at passet er ægte, og at du har tilstrækkelig dokumentation for dit ophold.

Vi arbejder tæt sammen med landets lufthavne for at sikre, at du kommer igennem paskontrollen så hurtigt som muligt.

Her er vores grænsekontrollanters råd til, hvad du selv kan gøre for at komme hurtigere igennem:

  •  tag dit pas op af tasken, inden du når frem til kontrollen
  •  fremvis passet med billedsiden åben
  •  alle familiemedlemmer skal fremvise deres pas separat (små børn undtaget)
  •  tal ikke i mobiltelefon
  •  tag solbriller og hat af
  •  lad pasomslaget blive derhjemme. Det skal alligevel fjernes ved paskontrollen.

God sommer – uanset om du er i Danmark eller i udlandet.

// Politi

Be the first to comment

Leave a Reply