“Man kan hvad man vil” Cecilia Rosells internationale debut til IceHorse festival

Foto: Benjamin Christensen

20 årige Cecilia Rosell fra Østfyn, er født handicappet og har igennem flere år været bundet til en kørestol. Hun har en række diagnoser, som gør at lægerne tidligt vurderede at chancerne for at hun ville komme til at gå var minimale. Hesten Abel blev hendes helt.

I disse dage er humøret højt hos Cecilia for en af hendes store drømme er gået i opfyldelse. Hun har været så privilegeret at få sponsoreret turen til Ice Horse festival og det har givet hende muligheden for at ride til Ice Horse festivalen. Cecilia fortæller at hun forventer ikke at vinde hele konkurrencen men hun forventer at få en kæmpe oplevelse med sin bedste ven Abel som er hendes 10 årlige islandske hest.

Ice Horse festivalen er en kæmpe oplevelse for pararytteren idet at hun ikke normalt er vant til at konkurrerer til så store stævner med så mange konkurrenter i klasserne som der er her. Humøret og stemningen er i topsædet, mulighederne og banerne er simpelthen så gode og publikummet er langt større end hvad Cecilia er vant til og alle konkurrenterne giver hinanden et klap på skuldrende og et held og lykke med på vejen. Men det høje konkurrence niveau kan dog godt mærkes især på opvarmningen hvor de fleste har fuld fokus på deres eget ridt. Det er helt naturligt fortæller Cecilia og trækker på smilebåndet.

Cecilia har reden en del stævner på Abel tidligere. Det har været mindre danske klubstævner, så Ice horse festivalen er hendes internationale debut og hendes første rangliste stævne. Derfor ved Cecilia også godt at hendes karaktere ikke er så høje som hendes drømme kunne ønske sig, men bare det at kunne deltage og få den oplevelsen er simpelthen så meget værd. Man lære jo en del af sine bedømmelser, så dem tager hun med hjem og arbejder videre med.

Cecilia rider b-klasser på nuværende tidspunkt og næste mål er at kvalificere sig til A-klasserene.

For at dygtiggøre Abel går Cecilia op i at ride Abel både med og uden udstyr. Idet at Cecilia er pararytter kan hun derfor ikke ride ret meget med hendes ben, hvilket er en udfordring indenfor ridning. Hun har løst det på den genialske måde. Abel har lært at gå for lyd signaler, og det har Cecilia selv lært ham. Abel kunne grundridningen da Cecilia købte ham og det tog hende et års tid at indlære de nye teknikker altså lydsignalerne. I dag er det tredje år Celina har Abel og han lystre på de fineste lydsignaler og passer rigtig godt på sin rytter. Cecilia og Abels sammenarbejde er ubeskriveligt og ganske smukt for Cecilia træner Abel som enhver anden hest bliver trænet, hun udfordre ham og gør ham så sikker i alt træning som overhovedet muligt og Abel giver sin tillid tilbage til Cecilia ved at lytte og lære af hende og bevise det. Det gjorde Abel også i sin første klasse ved Ice horse festivalen hvor han ikke engang viftede med et øre, da de red ind på den store bane med et langt større publikum end hvad de er vant til.

Indenfor den islandske verden er der ikke nogen grader for pararytter hvilket vil sige at de konkurrere på lige fod med alle andre ryttere. Dette prøver pararytterne dog i fællesskab at samle nok støtte til. Hvis de opnår disse grader ville de kunne få tilbudt nogle forskellige hjælpemidler.

Der tages derfor ingen hensyn til pararytteren indenfor den islandske konkurrence verden på nuværende tidspunkt. Cecilia gør dog det at hun sender en mail til dommerne og beskriver hendes problematikker så dommerne på forhånd ved hvorfor hun rider på en anden måde end flere tallet gør.

Cecilia slutter med at fortælle om at hun ønsker at inspirere andre handicappet og det er også derfor hun har lavet sin facebook side ”pararytteren og islænderen”, hvor man kan følge Cecilia og Abel igennem deres læring og udvikling. Ifølge Cecilia skal man udleve sine drømme og følge dem. Man kan nemlig hvad man vil.

 

Cecilia s  Diagnoser

Cerebral Parese: mere kendt som spastiker – mindsker hendes muskelstyrke og giver spændte muskler der jævnligt går i spasmer, dårlig balance og især ben der hun ikke har ret meget styring af – grunden til at Abel er redet på stemmekommandoer

ADHD: Koncentrationsbesvær og periodevise humørsvinginger.

Raynauds syndrom: Minimalt blodomløb i bl.a. hænder & fødder, især slemt når det er koldt – minder om gigtsmerter.

Neuromuskulær Scoliose: Skæv rygrad, giver store smerter og gør at hun indvirker skævt på Abel – også grunden til at jeg rider med holdningsvest

Ekstrem hypermobilitet & Fibromyalgi -De nyeste diagnoser, giver nervesmerter og led der nemt går af led.
Derudover har hun for lavt stofskifte som hun heldigvis ikke mærker så meget til og så er hun under udredning for Ehlers Danlos, en bindevævssygdom.

 

Skrevet af Anja Løngren Tjell

Be the first to comment

Leave a Reply